Arena har just udsendt sådan en vidunderlig lille julegave; Maguerite Duras 'Sommeren 80'. Her skriver Duras meget om havet, om børn og om kærlighed og om havet. Det er faktisk helt perfekt.
'jeg tænker på barnets og havets samtidighed, på deres forskel, henrivende, sammenlignelig. Jeg sagde til mig selv, at man altid skrev på verdens døde krop og, på samme måde, på kærlighedens døde krop. At det var i tilstandende af fravær, at skriften trængte ind, ikke for at erstatte noget af det liv, som var blevet levet eller kunne være blevet det, men for at optegne den ørken, som det havde efterladt.'
Ingen kommentarer:
Send en kommentar